Transport af cykler

Bliver du træt en dag, eller begynder cykelferien i den modsatte ende af landet, kan det i løbet af ferien være nødvendigt at transportere både sig selv og cyklen.

Det er let at læsse cykler bag på bilen. De offentlige transportmidler kan også give en håndsrækning på ud- og hjemrejsen, eller når du trænger til en hviledag for ben og bag i løbet af ferien.

www.trafikken.dk kan man finde oversigter over både tog-, bus- og færgeselskaber i hele landet.

Cykler med tog

Cyklen med toget

Almindelige cykler kan tages med i toget på alle strækninger i landet. Men ikke alle tog medtager cykler, og der er begrænset plads, så undersøg mulighederne på forhånd.

Bagagen skal tages af cyklen under transporten, og cykelanhængere skal klappes sammen og tages med som håndbagage (max. mål er 100x60x30 cm).

Husk at købe en cykelbillet eller et cykelklippekort.

Betingelserne for at få cyklen med varierer fra tog til tog. Kontakt DSB på telefon 70131415 for nærmere information. Du kan hente folderen "Cykler i tog" på den nærmeste station eller læs mere på http://www.dsb.dk/kundeservice/under-rejsen/service-i-toget/cykler/ 

Skal du udelukkende rejse på privatbanestrækninger, skal du kontakte det lokale togselskab for mere information. Se også www.rejseplanen.dk

Cykler med færge

Cykler

De små færger er som skabt til en lille pause i cykelturen, og alle færger i Danmark tager cykler med mod betaling.Mange steder i øriget Danmark sejler de charmerende færgeruter stadig. 

Cykler med bus

I landområder er bussen et fint alternativ til toget, når det gælder cykeltransport. De fleste rutebiler uden for hovedstadsområdet har plads til at tage et par cykler med. Ring til det lokale busselskab og hør nærmere om mulighederne.