Cykeltur på Askø & Lilleø

Lavet af
Danske Småøer

Sværhedsgrad:
  • Let
  • Middel
  • Hård
Særlige kendetegn:
  • Børnevenlig
  • Raceregnet
  • Bakket
Distance:
7,61 km

Vis tur på kort

Cykeltur på Askø & Lilleø

Ved ankomsten til Askø kan du leje en cykel lige ved havnen. Der er en lille selvbetjeningskasse, så der er altid åbent. Cyklerne står lige ved siden af øens havnehus, som også benyttes af sejlere. Begiv dig nu ud på cykelturen hen til øens kirke. Undervejs er der en flot udsigt, og du passerer forbi et lille galleri. Stil cyklen ved kirken og se dig omkring. Har du besøgt kirken først, kan du nu meget passende gøre et længere holdt ved øens kulturhistoriske museum. Her har nuværende og tidligere øboere afleveret ting og sager, der vidner om øens placering i historien. Trænger du til en lille forfriskning, så tag et smut forbi øens købmand.

Vejen over til Lilleø foregår via en dæmning. På Lilleø kan du cykle rundt og se de mange frugtplantager, og ellers nyde lidt medbragt mad ved stranden, som du kommer til ad en lille sti forbi gården, der ligger i forlængelse af Lilleøvej. Tilbage på Askø, kan du lægge vejen forbi den gamle skole; nu fungerende som værelsesudlejning. Cykelturen kan også gå hen til det store sommerhusområde, hvor en lille gangbro fører dig over diget og ned til en badestrand.

Ruten er ikke skiltet. Din cykel kan medtages på færgen for et mindre beløb. Åbningstider på de forskellige attraktioner, spise- og indkøbssteder varierer alt efter sæson. Besøg øens hjemmeside for mere information.

Læs mere her: http://www.askoe.dk