Cykeltur på Aarø

Lavet af
Danske Småøer

Sværhedsgrad:
  • Let
  • Middel
  • Hård
Særlige kendetegn:
  • Børnevenlig
  • Raceregnet
  • Bakket
Distance:
6,2 km

Vis tur på kort

Cykeltur på Aarø

Cykelturen på Aarø starter direkte fra havnen, hvis du har haft din egen cykel med. Ellers skal du gå et smut op til huset på Aarø 87 eller til Brummers Gård, hvor du kan leje en cykel. Du har mulighed for at fylde madkurven enten hos havnekiosken eller på campingpladsen. Du kan også spise på havnecaféen eller på Brummers Gård.

Cykelturen rundt på Aarø byder på stop ved flotte udsigtspunkter, bl.a. ved det store fuglereservat. Et stop ved øens vingård kan også anbefales; her er der også en lille ø-butik med salg af lokale ø-produkter fra Aarø og andre småøer. Er I flere af sted, er det afhængig af årstiden muligt at booke en rundtur på vingården - ring/skriv på forhånd. Galloway kvæg sælges fra den lille butik Aarø Galloway, hvor der også er sweatre mm. til salg.

Udover flot udsigt til hav og fugleliv, byder Aarø bl.a. også på lækre badestrande og en naturlegeplads.

Ruten er ikke skiltet. Din cykel kan medtages på færgen for et mindre beløb. Åbningstider på de forskellige attraktioner, spise- og indkøbssteder varierer alt efter sæson. Besøg øens hjemmeside for mere information.

Læs mere her: http://www.aaro.dk