Om Cyclistic

Cyclistic er din indgang til cykeloplevelser i Danmark. Cyclistic laver ruter for cyklister, med udgangspunkt i cyklisters ønsker.

Med Cyclistic er det lettere at planlægge og tage på cykeltur i Danmark.

Cyclistic finder ruter som først og fremmest er "cykelvenlige", og derfor går ad stier væk fra veje. Kan det ikke lade sig gøre at lave en rute udelukkende på stier, vil den dernæst finde stier langs veje med lav hastighed, villaveje mv, for til sidst at ende ved at følge større veje, hvis det er nødvendigt.

I mange sammenhænge betyder det, at den foreslåede rute følger eksisterende cykelruter, men også at ruten følger alternative stimuligheder, som er blevet tilføjet af brugere i OpenStreetMap. OpenStreetMap er et brugerskabt kort, og det mest hensigtsmæssige kort for cyklister, da ændringer i virkligheden, nye stier og andre ændringer, hurtigt kan blive tilgængeligt i kortet.

Det betyder i midlertid også, at Cyclistic ikke nødvendigvis viser den korteste eller mest direkte rute mellem to punkter. Vil man køre den mest direkte vej, kan du eksperimentere med at trække i ruten til den følger det forløb, du mener er bedre, kortere etc. Ruten vil være lovlig at cykle på (i følge de data, som kortet har) men den vil sandsynligvis være mindre cykelvenlig.

Oven på kortet er det muilgt, at få Cyclistic til at vise interessepunkter, seværdigheder mv, fra Visit Danmarks store GuideDanmark-database, føje disse til ruten og beregne en ny rute som indeholder de ønskede seværdigheder mv.

Er du i tvivl om hvordan du kan bruge Cyclistic, har vi lavet en guide til, hvordan du kommer igang med Cyclistic, hvordan du laver en rute i Cyclistic og hvordan du løser nogle af de problemer du typisk støder på

For at udnytte mulighederne i den seneste teknologi, har vi har udviklet Cyclistic til at funger bedst på de seneste, moderne browsere. Fx: Mozilla Firefox, Google Chrome, Apple Safari eller Microsoft Internet Explorer.